Hundetræning!
Jeg har tidligere tilbudt hvalpe, ungehundetræning, lydighed og har haft lømmelhold. Det var den gang. Nu (og de seneste år) har jeg udelukkende undervist i nose work. Det er der mit hjerte er. Så derfor finder du "kun" nose work her.
Nose Work træning
Undervisningen hos Bedst Til Hund foregår i forskellige miljøer og derfor på forskellige adresser rundt omkring i Vejle, Jelling og Tørring. Det sker en sjælden gang at der undervisning andre steder. Fx er vi en gang om året i Horsens, typisk ugen efter dyrkuet og der er vi selvfølgelig på dyrskuepladsen. Der undervises både inde og ude, men altid i områder som bliver brugt dagligt af andre.
Min baggrund. Jeg er oprindeligt uddannet dyrepasser med speciale i sundhedsstyrring og reproduktion hos kvæg. I dag bruger jeg kun del af uddannelsen, nemlig den del der hedder træning og så selvfølgelig også formidlingsdelen. Når du står med et dyr som ikke er tamt eller er i en uhåndterbar størrelse, der det stadig behov for at få dyret til at gøre noget og det skal være af egen fri vilje. Det samme gælder for hundene, specielt når vi træner nose work. Hvis ikke man ved hvor kilden er, så er det kun hunden som kan finde den! Og den skal have lyst til det - faktisk går træningen efter at den skal ELSKE at finde kilden. Nu nøjes jeg ikke med at træne hunde, jeg træner også deres ejere. Det er så vigtigt at man selv får en forståelse af hvad det er hunden gør, lærer den bedre at kende og får et bedre kammeratskab med hunden. Det giver Nose work nemlig også. Det som kendetegner de elever fra Bedst Ti Hund, som kommer ud til prøver og konkurrencer er deres gode resultater! De er kendetegnet med deres samarbejde og hundeførens forståelse for hunden.
Hvad er Nose Work?
Nose work er en hundesport, hvor hunden bruger sin lugtesans til at finde specifikke dufte, som er gemt i forskellige miljøer. Det er både en sjov aktivitet og en mental udfordring for hunden, og samtidig en rigtig god måde at aktivere den på.
Hvad går nose work ud på?
I nose work trænes hunden i at finde bestemte duftkilder (f.eks. lavendel, anis eller eukalyptus) i forskellige typer søg. Når hunden finder duften, skal den give en markering (f.eks. sætte sig, fryse, kigge på føreren, eller lignende), og føreren belønner derefter hunden.
De fire klassiske søgetyper:
Indendørssøg – duften er gemt et sted indenfor, f.eks. i et rum eller et lokale.
Udendørssøg – duften er gemt udenfor, f.eks. i en gård eller på en terrasse.
Køretøjssøg – duften er gemt udenpå en bil eller et andet køretøj.
Beholdersøg – duften er gemt i en af flere beholdere (ofte papkasser eller plastikbokse).
Fordele ved nose work
Alle hunde kan være med – uanset alder, race og fysisk form. Det styrker samarbejdet mellem hund og fører. Det giver mental stimulering og træthed – på en sund måde. Det kan udføres både som træning, hobby og konkurrenceform. Når hunden ikke er på, så venter den i bilen. Her kan den slappe af og fordøje indtryk uden at skulle forholde sig til andre hunde og mennesker.
Her finder du en holdoversigt.